Er din sommerferie forbi - føler du dig ikke fyldt op med den energi, som du havde regnet med?

Jeg oplever at mange “hænger i” op til sommerferien, i den tro at ferien kommer til at gøre den store forskel, for den stress du måske har følt, eller for den mellemtilfredshed du måske har gået med længe og alene. Måske ved du ikke hvad du er utilfreds med, er det dig selv, dine børn, din partner, dit job eller noget helt femte…..

Men sommerferien er slut og hverdagen vender tilbage, efter noget tid, mærker du, at du igen er samme sted som før din ferie! Er det nu du skal være undersøgende på hvad årsagen er, og hvad du kan gøre ved det?

Hvis ja, så læs med her, her kommer et enkelt ip til hvordan du kan stille mere ind på dig og komme lidt dybere ned i hvad der udfordre dig.

STILLE…..TID!

Jo mere presset vi føler os, jo mere kan vi have tendens til at dulme ubehaget vi har mærket.

At dulme kan være, mere tv kiggeri, spiser mere, træner mere, starter flere projekter op (også uden at gøre dem færdige), shopper mere, drikker mere, ryger mere, med andre ord, vi bruger de kendte ting i vores omgivelser til at holdes os så beskæftiget at vi tænker det må fjerne ubehaget!

MEN DET GØR DET IKKE!

Uanset hvad der fylder, hvilken følelse eller tanke, det er, vil det have plads. Og nu kommer det, hvis du tror på hvad jeg siger, hvis du genkender det jeg beskriver, og gerne vil af med det. Så prøv stilletid med dig selv.

1 x dagligt, sid et roligt og uforstyrret sted i 10 minutter og skriv dine tanker ned i en lille bog. Fuldstændig som de kommer (også selvom det ikke giver mening). Når de 10 minutter er gået, kan du ligge bogen væk og vende retur til hverdagen.

Så gør du det samme igen i morgen, og dagen efter og dagen efter….det er ikke fordi du skal tilbage og genbruge dine noter, men formålet er at få tømt ud, give ubehaget plads. Får det plads vil det forsvinde igen, eller det vil pludselig stå klart for dig, hvad du er nødt til at handle på.

10 min. en gang om dagen, det er da værd at prøve af, hvad har du at tabe på det.

Kommer der noget frem, som er for stort selv at skulle handle på, så er du meget velkommen til at tage fat i mig. Så finder vi sammen ud af om jeg vil kunne bidrage til at hjælpe dig i mål.

NYD DIN SOMMER OG SIG TAK FOR LIVET<3

KH Annee